Om Noorbayt

Noorbayt betyder lysets hus. Noor er lys, bayt er hjem — og det er nogenlunde præcist, hvad vi laver: vægkunst der bringer lyset fra en anden del af verden ind i et nordisk hjem.

Hvad vi sælger

Plakater med mellemøstlige og islamiske motiver. Ikke kun strengt religiøse — vi arbejder lige så meget med kulturen og æstetikken: kalligrafi, arkitektur, buer og geometri, ørkenlys, og byer som de så ud før.

Sortimentet er delt i serier:

  • Arkitektur og monumenter — moskeer, minareter og bygningsværker i flad, dæmpet illustration.
  • Golden Age — byer som de var. Kabul i 70'erne, Beirut, Samarkand.
  • Atmosfærisk — ørkenlys, nymåner og stilhed.
  • Til børn — varme, blide motiver til de mindste værelser.

Hvordan de bliver til

Motiverne udvikles hos os og findes ikke andre steder. Plakaterne trykkes efter bestilling hos et europæisk trykkeri, så der ikke ligger lager og der ikke produceres mere end der bliver købt. Det betyder også, at din plakat trykkes tættere på dig og kommer hurtigere frem.

Vi trykker på tungt papir i 300 DPI. Til indramning er der 4 mm beskæring i alle kanter, og vi holder nøgleelementer mindst 9 mm fra kanten, fordi en ramme dækker 4-5 mm hele vejen rundt.

Hvem står bag

Noorbayt drives fra Randers under GrowGineer, CVR 40223770. Det er en lille forretning — ikke en kæde, ikke et lager, ikke et callcenter. Skriver du, er det os der svarer.

Det der kommer

Vi arbejder på et adhan-modul: en lille højttaler, du selv monterer bag rammen. Den beregner bønnetider og kalder til bøn, uden at plakatens udtryk ændrer sig. Den er endnu ikke til salg — vi vil først have bekræftet, at Fajr beregnes korrekt på danske breddegrader, hvor solen om sommeren næsten ikke går ned. Det er dér, billige moduler typisk fejler.

Kontakt

Skriv til hello@growgineer.com.
Noorbayt · Niels Ebbesens Gade 22 · 8900 Randers C · Danmark