Om AI i vores motiver
Kort fortalt
Motiverne i vores sortiment er skabt med AI-værktøjer og bearbejdet af os. De er kunstneriske fortolkninger — ikke fotografier og ikke historisk dokumentation.
Det står på hver eneste produktside, før du køber. Vi siger det, fordi loven kræver det — og fordi vi mener, du har krav på at vide, hvad du hænger op på din væg.
Hvordan bliver et motiv til?
Vi arbejder som en tegner, der har fået et nyt værktøj.
Et motiv begynder med en idé: en bygning, et lys, en stemning. Vi beskriver den for et AI-værktøj, og vi kasserer, justerer og beskriver igen — ofte mange gange, før noget nærmer sig det, vi havde i tankerne. Derefter vælger vi udsnittet, retter farverne, bestemmer typografien og bygger den færdige plakat.
Valgene undervejs er vores: hvad der kommer med, hvad der ryger ud, hvordan det ser ud til sidst. Værktøjet laver billedpunkterne. Det laver ikke plakaten.
Hvad det betyder for det, du køber
Vores byplakater viser byer, som de kunne have set ud — ikke som et kamera så dem. Et motiv af Kabul i 1960'erne er ikke et arkivfoto. Det er en fortolkning, bygget på research om, hvordan byen så ud, og på en beslutning om, hvordan vi ønsker at huske den.
Personer på motiverne er ikke virkelige personer. Vi afviser bevidst motiver, hvor et ansigt kommer til at ligne et menneske, der findes.
Bygninger og steder er virkelige. Detaljerne er ikke altid nøjagtige. Skal du bruge en plakat som kilde til noget, der skal være rigtigt, er vores ikke den rette.
Er det stadig kunst?
Det synes vi. Men vi lader være med at foregive noget andet, end det er.
Vi trykker aldrig AI-oplysningen på selve plakaten. Loven kræver det ikke af kunstværker, og en plakat med en teknisk note på skal ingen hænge op. Oplysningen står der, hvor du har brug for den: før du køber.
Spørgsmål?
Skriv til noorbayt@growgineer.com. Vi svarer gerne konkret på, hvordan et bestemt motiv er blevet til.